Jagten på de magiske Beskytternisser i Skolebotanisk Have
Tilmeldingsfrist
6. dec. 2025, kl. 10:00
Betaling
MobilePay integreret betaling
Kom med, når Skolebotanisk Have i Tårnby åbner døren til en hemmelig og magisk juleverden.
Mellem bare grene, visne blade og stille stier gemmer små Beskytternisser sig, som passer på havens dyr og planter gennem vinterens mørke. Men i år er deres vinterlys blevet så svagt, at haven ikke længere kan beskytte sig selv.
Derfor har nisserne sendt et hemmeligt kald efter børnene. Det er kun dem, der kan hjælpe med at samle vinterlyset og bringe det tilbage i fuld styrke.
Hver familie sendes ud på sin egen lille opdagelsesrejse gennem haven, hvor børnene følger usynlige spor og løser små, legende og sanselige opgaver. For hver opgave vokser vinterlyset i deres hænder, og Beskytternisserne bliver lettere at finde.
Når alle nisser er fundet, samles vi omkring bålet og lader den stille julemagi varme fingre, kinder og fantasi.
En sanselig og magisk juleoplevelse for børn 4–8 år og deres familier.