Tårnby Outdoor - Alene I Vildmarken på Amager!
Tilmeldingsfrist
24. okt. 2025, kl. 12:00
Vi inviterer til en spændende eftermiddag med viden, natur og fællesskab, når vi får besøg af Kim Krohn, kendt vinder af TV-programmet "Alene i Vildmarken".
Foredrag:
Vildmarkens psykologi og den barske hverdag
I et gribende foredrag tager Kim Krohn os med bag kulisserne i "Alene i Vildmarken". Hør om de tanker og følelser, han oplevede, da han blev testet til det yderste. Få indblik i hans strategier for at overleve, de daglige udfordringer med at skaffe mad, bygge lejr og holde modet oppe. Kim deler også sine personlige refleksioner over at vende hjem til hverdagen efter en så intens oplevelse.
Workshop:
Historisk båltænding og fælles madlavning
Efter foredraget er det tid til selv at få jord under neglene. Kim Krohn står klar til at undervise i båltænding med inspiration fra historiske og overlevelsesmæssige teknikker, herunder metoder, der blev brugt i koncentrationslejre under 2. verdenskrig.
Det bliver en unik og tankevækkende oplevelse, hvor vi lærer at tænde ild med simple midler.
Bagefter/mens tilbereder vi et fælles måltid over bålet, som vi nyder sammen.
Praktisk information:
Praktisk information
• Hvad: Foredrag med Kim Krohn og workshop i båltænding
• Hvornår: Søndag den 26. oktober, kl. 12:00-15:30
• Hvor: Naturcenter Amager, Granatvej 5, 2770 Kastrup (Naturstyrelsens lokaler)
• Hvem: Alle er velkomne! Der er plads til 50 deltagere, og det er helt gratis.
• Tilmelding: Tilmelding er nødvendig grundet begrænset plads. Tilmeld dig her via begivenhedens side.
Arrangementet er en del af Tårnby Outdoors initiativer og er støttet af Tårnby Kommune.
Vi glæder os til at se dig!