Vandring & badning langs Kalmarkysten
Tilmeldingsfrist
10. aug. 2025, kl. 23:59
Betaling
MobilePay integreret betaling
VANDRING & BADNING LANGS KALMARKYSTEN – EN NATUROPLEVELSE DU IKKE VIL GÅ GLIP AF!
Er du klar til et weekend-eventyr fyldt med smukke kyststier, forfriskende dukkerter og hyggeligt samvær?
Tag med Tårnby Outdoor til den fantastiske Kalmar-kyst i Sverige fra d. 22. til 24. august 2025 – en tur for både vandreentusiaster og naturelskere med sans for oplevelser ud over det sædvanlige!
Program:
Fredag 22. august – Afgang og 1. vandretur
• Vi mødes kl. 9.00 ved Tårnby Bowlingcenter og kører samlet afsted (ca. 3,5 time til Kalmar).
• Vandring: Hossmo til Vita Sand – ca. 10 km.
Smuk rute langs Kalmarsund med udsigt til Øland. Vi slår lejr på Vita Sand campingplads, hvor der er både strand, badebro, restaurant, kiosk, bad, toilet osv.
Lørdag 23. august – Oplev Sveriges skønne kystbyer
• Vandring: Vita Sand til Ekenäs – ca. 13 km.
Vi passerer hyggelige småbyer og går langs vandet med panoramaudsigt til småøerne. Lejrpladsen i Ekenäs byder på endnu en skøn badebro og god stemning ved vandet.
Søndag 24. august – Kort afslutningstur
• Vandring: Ekenäs til Värnanäs – ca. 4 km.
Vi slutter turen af med en stille og smuk strækning, inden vi returnerer til bilerne og kører hjemad.
Infomøde & fællesskab:
Vi holder fællesmøde 5. august på Naturskolen – her gennemgår vi ruten, grej, sikkerhed, mad og alt det praktiske. Det er her vi deler tips og sikrer at alle er klar til turen!
Husk at tilmelde dig info aftenen
Praktisk info:
• Pris: 399 kr. pr. deltager (dækker samkørsel, broafgift og campingplads).
• Dem der stiller bil til rådighed modtager 1600 kr. fra foreningen til kørsel og bro
• Max: 12 deltagere – først til mølle! (der skal bruges min. 2 biler på turen)
• Turen er for medlemmer af Tårnby Outdoor.
• Har du ikke alt udstyr? Bare rolig – vi har grej du kan låne.
• Det er muligt at deltage og køre bil fra lejrplads til lejrplads (evt. med mulighed for at tage grej/udstyr/mad med for vandrene)
Hvad venter du på?
Tilmeld dig og vær en del af et hyggeligt fællesskab i skøn natur. Vi lover dig smil, samvær og smukke oplevelser du ikke glemmer!
Vi glæder os til at opleve naturen sammen med dig
– Tårnby Outdoor
Vandre niveau:
Dette er en niveau A/B vandretur
Vandre niveauer
Niveau A
Fladt terræn 6-8 km Velegnet til mindre børn og personer med fysiske udfordringer Kan være med overnatning
Niveau B
Ture med distancer på op til 20 km/dag Kan indeholde kuperet terræn, off-roade og højdemeter. Kan indeholde overnatning
Niveau C
For erfarne vandrer Distancer over 20 km/dag. Kan indeholde minusgrader og koldt vejr. Kræver for træning i kuperet terræn med rygsæk. Kræver god styrke og udholdenhed.